• 1.jpg
  • 2.jpg
  • 3.jpg
  • 4.jpg

Glashusenes historie går tilbage til 2004, og som i de fleste eventyr skulle de involverede igennem en række prøvelser, inden det hele endte lykkeligt!

Den oprindelige vision

Der var en gang en lille gruppe mennesker, der havde et stort ønske om at bygge nogle energirigtige boliger med gode muligheder for fællesskab for børn og voksne. Det skulle være lyse boliger, tæt på offentlig transport og til en rimelig pris.

Inspireret af en arkitekt i Odense, der havde bygget sit eget hus under 400 m2 glas, tog gruppen kontakt til den nu hedengangne arkitektgruppe PLOT, der til en boligkonkurrence havde udarbejdet et glashusprojekt med rækkehuse under glastag. Et spændende projekt et fælleshus, 30 rummelige inderboliger under glas og 2 altaner og 2 store vinterhaver til hver bolig.

Gruppen satte gang i projektet, grunden i Trekroner var købt, og der blev arbejdet videre på at få fundet flere interesserede, så vi kunne komme op på de 30 familier, som vi skulle være for at projektet kunne hænge sammen økonomisk. 

Mindre glas, men visionen om fællesskab er intakt

Af forskellige årsager - og efter en del små og større kampe for at undgå at det hele kuldsejlede - måtte vi opgive det oprindelige glashusbyggeri. I stedet fik vi bygget de nuværende huse, som Vandkunsten tegnede til os. Andelen af glas er betydeligt mindre i vores huse end oprindeligt tænkt, men det er stadig nogle meget lyse boliger, og hele vejen igennem har vi prioriteret at skabe et byggeri, der giver os rigtig gode muligheder for at dyrke det fællesskab, som har været en af grundpillerne lige fra begyndelsen.

Og hvad med navnet...? Vi diskuterede flere gange, om vi skulle finde et nyt navn, når vi nu ikke skulle bygge rigtige glashuse. Men navnet havde bidt sig fast, og vi blev enige om, at vi er Glashusene!

 

  • 01_old_71658.jpg
  • 02_old_72222.jpg
  • 03_71657.jpg
  • 04_72051.jpg
  • 05_72052.jpg
  • 06_71990.jpg
  • Luftfoto1.jpg-for-web-LARGE.jpg
  • Luftfoto2.jpg-for-web-LARGE.jpg
  • Luftfoto3.jpg-for-web-LARGE.jpg
  • Luftfoto4.jpg-for-web-LARGE.jpg
  • Luftfoto5.jpg-for-web-LARGE.jpg
  • Luftfoto6.jpg-for-web-LARGE.jpg
  • Luftfoto8.jpg-for-web-LARGE.jpg
  • Luftfoto9.jpg-for-web-LARGE.jpg
  • Luftfoto10.jpg-for-web-LARGE.jpg
  • Luftfoto11.jpg-for-web-LARGE.jpg
  • Luftfoto12.jpg-for-web-LARGE.jpg
  • Luftfoto13.jpg-for-web-LARGE.jpg
  • Luftfoto14.jpg-for-web-LARGE.jpg
  • Luftfoto15.jpg-for-web-LARGE.jpg